Hvilken arm har man ur på?

Venstre arm. Eller, det er i hvert fald det mest normale. Statistikken viser, at 86% af os, bærer ur på venstre arm. Men hvorfor gør vi egentlig det? Og kan man overhovedet bære uret på højre arm?

For at finde svaret, skal vi tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, man ikke gik med armbåndsur – men i stedet brugte lommeuret. Det var besværligt at benytte lommeuret og du var nødt til at pakke det væk efter brug. 

Under 1. verdenskrig begyndte vi at have uret på armen. 

De fleste soldater var højrehåndet og brugte naturligt samme arm til at udføre opgaver med. Derfor var det med bekvemt med uret på venstre arm.

Historisk begyndte trenden med armbåndsuret altså af praktiske årsager.

 

Hvor placeres uret i dag?

I dag er det oftest den dominerende arm der udgør hvor uret placeres.

Er du venstrehåndet, vil du typisk placere uret på højre arm – og omvendt. De fleste mennesker har højre hånd som den naturlige, og derfor går størstedelen af os med uret på venstre arm. 

Af samme årsag, designes de fleste ure til venstre arms brug. Det kan tydelig ses når tiden skal stilles. Splitten (eller kronen) som man skruer på for at stille tiden, er på de fleste ure placeret – så når de sidder på venstre arm – vendt ud mod fingerspidserne. Det gør det enkelt at indstille tiden. 

Placeres samme ur på højre arm, vil det derfor være besværligere at indstille tiden på uret. 

Der findes ikke noget facit for, hvad der er rigtigt og forkert. I dag er det et spørgsmål om hvad der mest behageligt, og samtidig hvad man synes ser bedst ud. Vi kan dog konstatere, at de flest personer har uret på venstre arm.

Skriv en kommentar