Sådan har digitalisering påvirket ure

Ure har ændret sig meget siden man opfandt det mekaniske ur. Man mener at kunne spore det mekaniske ur helt tilbage til Italien 1250, hvor det primært var kirkerne, der brugte ure for at kunne holde styr på, hvornår man skulle bede.

I dag tænker man dog på ure som værende allemands eje og de bliver ikke længere begrænsede til kun at blive brugt til, at holde styr på tiden. Nej, digitaliseringen har helt sikkert haft effekt på udviklingen af ure, men hvordan helt præcist? Det bliver der kigget mere på i denne artikel.

Fra praktisk til dekorativt

Ure er som sagt blevet opfundet til et yderst praktisk formål og har ikke været lige så let tilgængelige som de er i dag. Der gik nemlig noget tid før man opfandt lommeure og senere armbåndsure – sidstnævnte blev faktisk først opfundet i 1900-tallet.

Nu til dags findes der mange flere muligheder for, at holde øje med klokken og armbåndsure er derfor gået hen og blevet en mere dekorativ genstand, fordi man kan tjekke klokken andre steder. Det har for eksempel resulteret i, at man laver masser af sjove og flotte urskiver som for eksempel tegneseriekarakterer, blomster og endda roulette-skiver og andre spillemaskiner.

Desuden har digitaliseringen resulteret i, at man har opfundet smartwatches, hvor man helt selv kan bestemme, hvordan “urskiven” skal se ud idet det er muligt, at vælge billeder man selv har taget som sin baggrund.

Digitaliseringen af ure

Efter det mekaniske ur opfandt man de elektroniske ure, som fungerede ved at placere en kvartskrystal i et svagt elektrisk felt, således at den kunne svinge 32.768 gange i sekundet – disse svingninger blev omsat til én impuls per sekund og gjorde det muligt, at vise klokken med digitale tal.

Men nu er digitale ure blevet til mere end bare digitale tal – nu er de nemlig smartwatches. De er blevet så meget mere end bare ure og er endda blevet en så stor del af mange menneskers hverdag, at folk har svært ved at leve uden dem. Det er blandt andet fordi de kan hjælpe med at tracke mange af de ting, folk godt kan lide at holde styr på nu om dage – det gælder især antal af skridt, træninger, beskeder, menstruationscyklusser, og så videre.

Derudover findes der et utal af smartwatches at vælge imellem, hvilket vil sige at der højst sandsynligt er et man kan lide både hvad angår stil, pris og evne. For et smartwatch er nemlig ikke bare et smartwatch.

Hvordan adskiller smartwatches sig fra hinanden?

Hvis man har haft overvejet at købe et smartwatch, og har søgt en smule på hvilket et det skulle være, er man muligvis stødt ind i termet “golfure”. De er essentielt smartwatches, og har derfor de samme funktioner som for eksempel et Apple Watch, men de er specialdesignede til sport, især golf.

Et golfur kan altså hjælpe golfspillere med at forbedre deres spil, fordi de har funktioner som greenview, diverse sensorer som kan måle køllens sving, skudkraft osv., og så har de digitale scorekort, så man slipper for at gå rundt med et stykke papir.

Men der er dog forskel på golfure og det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke funktioner man har brug for før man beslutter sig for, hvilket ur man vil købe da det ellers kan blive unødigt dyrt. Men det gør sig gældende uanset, hvilket smartwatch man køber.

Det bedste af begge verdener

Uanset hvad ens urbehov er, er der ingen der siger at man skal vælge mellem almindelige ure og smartwatches. Man kan have en, eller flere, af hver og simpelthen gå med det man har lyst til dag til dag. Hvis man for eksempel dyrker sport kan man drage fordel af smartwatchet, men det er ikke sikkert, at det er det ur man har lyst til, at have på om aftenen når man tager ud og spiser.

Heldigvis kan man helt selv vælge nu til dags, hvor mulighederne er mange.

Hvilken arm har man ur på?

Venstre arm. Eller, det er i hvert fald det mest normale. Statistikken viser, at 86% af os, bærer ur på venstre arm. Men hvorfor gør vi egentlig det? Og kan man overhovedet bære uret på højre arm?

For at finde svaret, skal vi tilbage i tiden. Helt tilbage til dengang, man ikke gik med armbåndsur – men i stedet brugte lommeuret. Det var besværligt at benytte lommeuret og du var nødt til at pakke det væk efter brug. 

Under 1. verdenskrig begyndte vi at have uret på armen. 

De fleste soldater var højrehåndet og brugte naturligt samme arm til at udføre opgaver med. Derfor var det med bekvemt med uret på venstre arm.

Historisk begyndte trenden med armbåndsuret altså af praktiske årsager.

 

Hvor placeres uret i dag?

I dag er det oftest den dominerende arm der udgør hvor uret placeres.

Er du venstrehåndet, vil du typisk placere uret på højre arm – og omvendt. De fleste mennesker har højre hånd som den naturlige, og derfor går størstedelen af os med uret på venstre arm. 

Af samme årsag, designes de fleste ure til venstre arms brug. Det kan tydelig ses når tiden skal stilles. Splitten (eller kronen) som man skruer på for at stille tiden, er på de fleste ure placeret – så når de sidder på venstre arm – vendt ud mod fingerspidserne. Det gør det enkelt at indstille tiden. 

Placeres samme ur på højre arm, vil det derfor være besværligere at indstille tiden på uret. 

Der findes ikke noget facit for, hvad der er rigtigt og forkert. I dag er det et spørgsmål om hvad der mest behageligt, og samtidig hvad man synes ser bedst ud. Vi kan dog konstatere, at de flest personer har uret på venstre arm.

Hvornår stiller man uret frem til sommertid?

Inden Smartphones kom til verden, kunne vi let glemme at stille uret korrekt. 
Før i tiden, da det var analog ure magen til dem du kan læse om på clocks.dk, var det nemlig vigtigt, at vi selv huskede på hvornår vi gik fra vintertid til sommertid.

Og havde du ikke husket at stille uret frem, så kunne du let risikere at møde for sent på arbejde. I dag gør din Smartphone det heldigvis for dig, så uret altid går til tiden. Også selvom du er i udlandet. 

Hvad er sommertid?

Sommertid er en angivelse for, at det er på tide at justere uret en time frem.
I vores eget land Danmark, strækker sommertiden sig fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober. 


Årsagen til at vi bruger sommertid, er for at sikre, at vi i løbet af dagen bliver eksponeret for nok dagslys. Fordi at uret bliver stillet en time frem, føler vi, at det senere bliver lyst og samtidig senere mørkt. Dine daglige aktiviteter såsom fodbold, løbetræning, socialisering mv. ligger altså en time tidligere, og derved opleves det som om, at der er mere lyst end i vinterhalvåret. 

Hvordan husker jeg om uret skal stilles frem eller tilbage?

Ja, det kan ikke altid være lige let at huske hvornår man stiller uret frem.

Mange bruger derfor huskereglen; om sommeren stiller du havemøblerne frem, og om vinteren stiller du dem tilbage.

På samme måde når det bliver sommertid, så skal uret stilles en time frem. Og omvendt ved vintertid.